Haver til eftertænksomhed
Sommeren er den tid på året, hvor vi er mest ude, og det beroliger nervesystemet, forbedrer koncentrationen og påvirker tankerne positivt at være i naturen. Derfor bruges haveterapi i stigende omfang til at hjælpe mennesker med stress, depression og andet, men almindelige, raske mennesker kan også få stor glæde af forskernes erfaringer med haveterapi.
Både internationalt og i Danmark vokser flere centre med haveterapi frem. De centre har fokus på at hjælpe mennesker med stress, psykiske sygdomme eller andre lidelser til at få det bedre, og der bliver flere af dem, fordi man i dag har forskningsmæssigt bevis for naturbaseret terapis virkning.
På Københavns Universitet åbnede i 2016 en masteruddannelse i naturbaseret terapi og sundhedsfremme. Konkrete eksempler på haveterapi er for eksempel, at man vejledt af en uddannet terapeut trænes i nærvær i naturen, at man mediterer over lyde eller dufte i naturen, eller at man lærer at finde sin egen måde at være i naturen på, så man sænker sin uro og finder rum for eftertænksomhed og nærvær.
For sygeplejerske Mia Ebsen gik et ønske i opfyldelse, da hun i løbet af nogle år videreuddannede sig til haveterapeut. Hun er dels blevet uddannet i indretning af terapihaver i Sverige i Alnarps rehabiliteringshave i Sverige, dels er hun uddannet haveterapeut i England på universitetet i Coventry, hvor hun gik i et år.
»Naturen er faktisk en form for meget potent medicin, og den er fuldstændig uden bivirkninger. Den behøver ikke at blive doceret, og den kan indtages hele året«, siger Mia Ebsen.
Eget haveprojekt
Hendes eksamensprojekt på universitetet i Coventry gik ud på at beskrive og gå i dybden med den proces, det er at lave en terapihave for en særlig målgruppe. I stedet for blot at arbejde teoretisk med opgaven besluttede Mia Ebsen at realisere en terapihave i virkeligheden i nærheden af Ringe, hvor hun bor:
»Mit håb var, at jeg med min midlertidige testhave, Grönska Terapihave, i mine private omgivelser kunne overbevise kommunerne heromkring om, at terapihaver virkelig rykker noget«.
Der findes en række danske kommuner, hvor offentlige eller private terapihaver allerede er godt i gang. Det gælder for eksempel terapihaven Møllebæk i Kolding, Haverefugiet i Sorø og Terapihaven Nacadia i Hørsholm.
Begrebet terapihave stammer fra USA, har længe været kendt i England og har rødder i, at man gennem årtusinder har kendt til havens betydning for livskvalitet i for eksempel Ægypten, Mellemøsten, Japan, Kina og Europa.
Gamle enkelt indrettede klosterhaver i Europa kan ses som eksempler på, at man har været klar over, at haver kan være med til at give ro – også længe inden 1950’erne, hvor haveterapi så småt begyndte at blive en akademisk uddannelse på nogle universiteter i USA.
Godt for alle mennesker
Haveterapi har kvaliteter, som alle mennesker kan have gavn af, siger Mia Ebsen:
»Det kan også bruges forebyggende. Vi ved, at de, der bor nær natur eller grønne områder er sundere end de, der ikke bor i nærheden af natur. Det er så vigtigt, at man som byplanlægger og lignende sørger for, at hvor mennesker skal bo, der skal være natur«.
Mia Ebsen henviser til forskellige undersøgelser, der viser konsekvenserne af, at langt flere end tidligere i dag bor i byområder og bruger meget tid inden døre:
»For eksempel sidder mange bag computere. Det er krævende for vores hjerner, som ligner den, vi havde i stenalderen, hvor vi levede et liv i naturen«.
Hun tilføjer: »Alle skal sørge for at komme ud hver dag, hvis de kan. Og det må gerne være rart at komme ud. Hvis man bor i byen og kun har udsigt til en skraldespand, kan det være lidt svært. Der skal være noget, der trækker en ud eller i hvert fald tvinger en til at kigge ud af vinduet. Man ved nemlig, at alene det at have udsigt til natur virker positivt på os«.
Er man så heldig at have en isoleret glasbygning med have omkring, for eksempel en udestue eller et orangeri, kan det stimulere sind og sanser positivt og motivere til at komme ud.
Ikke mindst om sommeren, som er det tidspunkt på året, hvor de fleste opholder sig meget uden for, hvilket er godt, idet at være ude i naturen i dagslys kan berolige nervesystemet, forbedre nattesøvn og koncentrationsevne og påvirke vores tankegang positivt.
Bruger haveterapi dagligt
Selv om Mia Ebsen nu er tilbage i job som sygeplejerske, har hun mulighed for at bruge det, hun har lært under uddannelsen til haveterapeut.
»Når det er muligt, tager jeg de unge med udenfor. Vi har for eksempel plukket lavendler, og de virker dejligt beroligende og afslappende«, siger hun om sit sygeplejerskejob på Odense Universitets Hospitals Børne- og ungdomspsykiatriske afdeling.
Hun har også et andet sted, hvor hun indimellem bruger sin haveterapeutiske kunnen.
»På Luciaklinikken på Dallund Slot, hvor man kan komme på rekreation og rehabilitering, har jeg sommetider haveterapi med mennesker. Det føles så utrolig fint og nænsomt at stå ved siden af den, der har brug for hjælp og lave en aktivitet sammen der giver mening«.
Fakta: Haveterapiens historie
- Haveterapi har været kendt og benyttet i flere tusind år. Blandt andet ved man, at ægyptiske konger fik ordineret havevandring ved tristhed. I 1845 rapporterede Dr. Trezvant i "The American Journal of Insanity", at motion og sjælelig afledning var vigtig for en fremgangsrig behandling af mennesker med mentale problemer.
- Den haveterapi, der kendes i dag, tager udgangspunkt i de angelsaksiske lande. Da soldater vendte skadede hjem fra 1. og 2. verdenskrig, opdagede man, at havebrug var en meningsfuld og rehabiliterende beskæftigelse både fysisk og psykisk.
- I 1936 blev haveterapi koblet til en universitetsuddannelse i USA, og havebrug blev godkendt som en specifik behandlingsmetode til fysiske og psykiske sygdomme.
- Først i 00'erne er uddannelser i haveterapi opstået på universiteter i Europa. I 2016 startede Københavns universitet en masteruddannelse i Naturbaseret terapi og sundhedsfremme.
